Svenningsens vil styrke salget af landbrugsmaskiner
Fra 1. marts tiltræder Lars Rævsager som salgs- og marketingschef for Svenningsens Maskinforretning. Han varsler yderligere oprustning på salgssiden.

Lars Rævsager er lige nu produkt- og marketingschef for Bobcat og Kubota for Svenningsens Maskinforretning.1 marts tiltræder han som salgs- og marketingschef i virksomheden. Foto: Svenningsens
De tre store brands Bobcat, Kubota og Holder, der importeres af Svenningsens Maskinforretning, får ny salgs- og marketingschef, da tidligere produktchef Lars Rævsager 1. marts tiltræder som salgs- og marketingschef hos virksomheden.
Og der er mere i vente. For salgssiden skal styrkes yderligere, pointerer han.
- Som det første i min nye stilling, vil jeg forstærke vores salgsstyrke med flere salgskræfter, fortæller Lars Rævsager, og tilføjer at han glæder sig til at være en aktiv del af den direkte salgsproces igen.
- Det bliver godt at komme tilbage og blive en aktiv sælgende og eksekverende del af salget. Jeg ser frem til at kunne støtte og vejlede vores engagerede sælgere og forhandlere.
Godt øje til landbruget
Svenningsens Maskinforretning har siden i sommer igangsat flere initiativer for at føre virksomheden tættere på sine kerneværdier: At tilbyde mere specialiseret og professionel service gennem et strømlinet produktkatalog og nye tiltag.
Lars Rævsager har et særligt øje på at optimere landbrugssalget.
- Svenningsens er en respekteret og anerkendt samarbejdspartner blandt Vej & Park og Entreprenørkunder, hvor vi i landbrugsbranchen fortsat ser optimeringsmuligheder. Her vil jeg især fokusere på at føre Svenningsens tættere på nye og eksisterende landbrugskunder, siger Lars Rævsager og slutter:
- Nu har jeg de seneste år arbejdet meget med vores to stærke brands, Kubota og Bobcat som marketing- og produktchef. I den nye stilling får jeg muligheden for at følge processen helt til dørs som salgs- og marketingschef. Lars Rævsager overtager stillingen som salgs- og marketingschef efter Benny Svenningsens, der efter gensidig aftale med virksomheden fratræder sin stilling som salgsdirektør.
l-l