Spar tid og penge: Udnyt muligheden for splitbehandling med Moddus
Hvis du starter tidligt med din vækstregulering, kan du spare på den totale dosis i det lange løb og dermed sikre en mere skånsom vækstregulering – samtidig med, at du sparer penge. Du kan minimere risikoen for lejesæd med tidlig behandling, og ved løbende at holde øje med effekten af din vækstregulering.
Mange landmænd opdager først for sent, at deres kornafgrøder – især rug – har behov for vækstregulering, hvilket øger risikoen for lejesæd. En velplaceret første behandling, når afgrøden er i god vækst i foråret, er den rette måde at vækstregulere skånsomt og effektivt på.
Lav et sprøjtevindue og bedøm effekten tre uger senere – måske er denne ene behandling tilstrækkelig. Ellers kan du følge op med en eventuel anden behandling cirka tre-fire uger efter første behandling.
Skånsomhed overfor afgrøden er et must
Hvis du anvender splitbehandling og går i gang med at vækstregulere på en afgrøde »fyldt op« med vand og næringsstoffer, er splitbehandling ofte mere skånsom for afgrøden end en sen behandling sidst i maj eller først i juni, hvor der er risiko for tørke og varmestress.
Derfor anbefaler Mogens Steenholt Mogensen, der er CP & Seeds Area Sales Manager hos Syngenta, at du deler dine behandlinger op, når du skal vækstregulere dine afgrøder, og sprøjter første gang forholdene tillader det.
- Du opnår ofte en mere effektiv og billigere vækstregulering, hvis du behandler tidligt med en lav dosis af f.eks. Moddus Start, der er effektivt allerede tidligt i strækningen. Moddus Start er godkendt til tankblanding med de fleste andre relevante midler, du kører med i de tidlige vækststadier. Eksempelvis kan du køre med Moddus Start i vinterhvede, når du alligevel skal ud at køre med mangan og svampemidler i foråret. Det er både effektivt og tidsbesparende.
Første behandling med Moddus Start i kraftige marker
For optimal effekt skal du starte din vækstregulering allerede ved afsluttende buskning, når der første gang er god vækst i afgrøden. Derfor kan du med fordel bruge et middel, der er effektivt og godkendt under forholdene i de tidlige vækststadier.
Moddus Start er godkendt allerede fra stadie 25 i hvede, vinterbyg og vårbyg helt frem til stadie 49 (rug dog kun til og med stadie 33). Husk dog på ikke at bruge Moddus i perioder med frost.
En tidlig behandling kræver et middel, der er aktivt allerede ved lave temperaturer. Moddus Start er aktivt allerede fra 6 grader, så længe der er aktiv vækst i afgrøden. Moddus Start anvender du bedst om formiddagen, hvor temperaturerne er stigende.
Vækstregulering i strækningsfasen
Du styrker og forkorter strået effektivt ved vækstregulering i strækningsfasen, dvs. fra stadie 31-32 og frem. På den måde sikrer du en kortere afgrødehøjde og en stærkere samt tykkere stængel, som bedre kan modstå vind og vejr.
- For at få den bedste virkning er det dog vigtigt, at du sprøjter, mens planten er i aktiv vækst og ikke er stresset af varme og eventuel næringsstofmangel. Her kan du med fordel også vækstregulere samtidig med, at du kører med svampemidler. Der kan endda være mulighed for optimeret virkning af Moddus-produkterne ved blanding med triazolholdige svampemidler, forklarer Mogens Steenholt Mogensen og slutter:
- På den måde kan du spare på den samlede dosis af nødvendig vækstregulering.
En senere behandling med vækstregulering i vækststadierne 37-49 sammen med Cerone har størst effekt på den øvre del af stænglen, hvor strået forstærkes og bliver kraftigere og samtidig giver beskyttelse mod aksnedknækning i vinterbyg og vårbyg.
Hvis du undrer dig over, eller har nogen spørgsmål til, hvordan du skal sammensætte en fornuftig strategi for vækstregulering på din bedrift, kan du med fordel kontakte din lokale forhandler eller tage fat i en af Syngentas specialister.
Du kan også klikke på linket her og læse mere om, hvordan du kommer bedst i gang med Moddus Start.
Syngenta Nordics A/S
Strandlodsvej 44
2300 København S