Det skete på Valbygård Gods nord for Slagelse, hvor konsulent Jacob Jensen fra KWS indledningsvis bød velkommen og gennemgik markerne med KWS roer, herunder også de nematoderesistente sorter Cantona og Daphna.
Ved fyraftensmøderne fortalte Jesper Kystgaard fra BASF, samt Flemming Larsen fra Bayer Crop Science sidste nye indenfor roebeskyttelse, medens Finn Sørensen fra Danish Sugar fortalte om den forestående roekampagne. Der lægges ud den 12. september med levering til Nakskov og den 19. september til fabrikken i Nykøbing F. På førstedagen i Nykøbing er det roer fra cirka 300 hektar økologisk dyrkede roemarker, der skal gennem fabrikkens anlæg. Roer der i parentes bemærket afregnet tre gange så højt som konventionelle roer.
Fyraftensmøderne fortsætter i aften, tirsdag på Teglgaard Agro A/S ved Rødvig, i morgen onsdag den 30. august på Holgershåb ved Nørre Alslev og på torsdag den 31. august på Rosenbjerg ved Søllested.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
19. september 2026
9 min · I går
Græsstøtte er uafklaret, gødningsloven møder både EU-klage og opbakning, og smågriseeksporten styrer mod nye rekorder.