Drømmen om mindre landbrug og mere mangfoldighed

Holger Jessen i Gammel Ullits kæmper for at gøre det muligt at drive landbrug i mindre skala og med større mangfoldighed.

Da Holger Jessen i 1995 lagde driften om til økologi på gården i Gammel Ullits ved Farsø, var det i første omgang et spørgsmål om økonomi.
- Jeg tror, de fleste starter som økologer ud fra en økonomisk betragtning, men både for mit eget og mange andres vedkommende bliver det med tiden den faglige udfordring, der driver værket, siger han.
De seneste år har den faglige udfordring fået en ekstra dimension. Bedriften bliver stadig drevet økologisk, mens en del af den moderne avlede hvede er byttet ud med gammel dansk landhvede, mens køerne i dag er af den gamle sortbrogede jyske malkerace.
Det handler om mangfoldighed – eller biodiversitet, som det hedder. Holger Jessen er formand for den toethalvt år gamle forening, Biodiversitetsgårde i Danmark, som i skrivende stund tæller 20 medlemmer.

Mindre landbrug – mere samarbejde

Mens der i dag er langt mellem de gamle danske afgrøder og husdyr, er Holger Jessens mål at gøre det mere attraktivt både at satse på de gamle gener og mindre bedrifter end trenden tilskriver lige nu.
- Det handler ikke om at komme tilbage til år 1900, men om at give flere muligheden for at drive landbrug end der er i dag, mens man sikrer mangfoldigheden i den danske natur. En mangfoldighed, der har svære vilkår med de store monokulturer, der præger landbruget i dag. Jeg kunne godt tænke mig, at gennemsnitsstørrelsen på danske landbrug kom helt ned på eksempelvis 50-70 hektar. Men det kræver, at man går sammen og hjælpes ad, hvis det skal lykkes, siger Holger Jessen.
- Vores mission er at finde ud af, hvordan man i Danmark kan drive landbrug med henblik på større biodiversitet og gamle racer. Vi skal finde ud af, hvordan vi får fortalt historien og ikke mindst, hvordan vi får afsat vores produkter, siger formanden.

I stampe

Lige nu står Holger Jessen og de øvrige biodiversitetsgårde dog i venteposition. Man afventer et samarbejde med Økologisk Landsforening, som har større og bredere skuldre end Jessen og kompagnis lille forening.
- Vi står lidt i stampe nu. Men fra oktober forventer vi at indlede et samarbejde med Økologisk Landsforening, som skal overtage vores projekt. Biodiversitetsgårde i Danmark vil fortsat være en selvstændig forening, men man kan se Økologisk Landsforening som en slags entreprenør i forhold til at få ført projektet ud i livet, forklarer han.

Kvaliteter og ulemper

Selvom udbyttet på markerne med den gamle hvedesort ikke er ligeså stort som på Holger Jessens øvrige jord, og selvom det tager længere tid at fede de gamle jyske kvæg – som i Gammel Ullits udelukkende bliver afsat til slagtning, er Holger Jessen overbevist om, at begge har sin plads i det moderne landbrug.
- Man kan kalde mig gammeldags og nostalgisk, men det mener jeg ikke selv, jeg er. De gamle sorter og racer kan noget, som de moderne ikke kan. Jeg har drillet min nabo lidt med, at han ikke kan få kvælstof nok i jorden til at få sin brødhvede over de 12 procents protein, mens jeg skal passe på ikke at give min gamle hvede for meget kvælstof og den alligevel har 15 procent protein, siger landmanden, der ser den gamle sort som mere hårdfør, men dog må erkende, at udbyttet er langt mindre end hos moderne sorter.
- Og man kan godt mærke, at man ikke er helt så interessant at handle med, når man kun kan fylde én container med korn, som én der kan fylde 10. Det er blandt andet her, vi skal have fundet nogle løsninger, så det ikke nødvendigvis behøver at kræve en kæmpe produktion for at få tingene til at løbe rundt, siger Holger Jessen, der også dyrker moderne hvede, rug, byg havre og kartofler på sine 30 hektar opdyrket jord

Læs også