Skolegård med stald og have

Hver torsdag tager Evald Vestergaard, Midtjylland, imod 36 elever fra Ans Skole, som henover sommeren har dyrket grøntsager og hjulpet til på bedriften. Projektet kører på tredje sæson og er netop blevet hædret ved Generation Food Award 2017.

– Hvordan får du høstet, hvis du ikke selv har nogen mejetærsker? Hvad koster sådan en traktor egentlig? Får du penge for noget af det, du laver? Hvordan får du kalve, hvis du får alle tyrene slagtet?
Der er masser af spørgsmål, når de to 5. klasser fra Ans Skole er på besøg hos Evald og Erene Vestergaard på gården i Hinge mellem Viborg og Silkeborg.
Hele sommerhalvåret har eleverne været faste gæster hver torsdag formiddag. Det er tredje sæson, Evald Vestergaard samarbejder med skolen. For nylig gav initiativet ham prisen »Økologi for næste generation« ved »Generation Food Award 2017« som afholdes af Arla og Copenhagen Cooking and Food Festival.
Eleverne passer sine egne haver på gården, hvor der bliver dyrket grøntsager, som skal spises og blomster, der skal pyntes op med til den afsluttende høstfest. Under hvert besøg tager Evald Vestergaard også børnene med rundt på gården, og prøver at drage paralleller mellem børnenes hverdag, de små køkkenhaver og bedriften, der blandt andet tæller 190 økologiske køer og 220 hektar jord.
Denne torsdag fortæller han om det netop høstede korn, som ligger i bunker på gulvet i den sommerforladte kviestald, og halmen, der er blevet kørt i laden.

Kæledægge-kalve

Selvom, der bliver spidset ører, når landmanden fortæller, er det dog svært ikke at holde fingrene fra kornbunkerne. Et par af lommerne i de blå kedeldragter bliver da også fyldt op.
Mens korn, haver og halmballer er spændende nok, er det kalvene, der er det store omdrejningspunkt i de alternative skoletimer, hvor fodring er en fast del af pensum.
Og selvom, der bliver grinet fjollet, er det ikke bare toenhalv times frikvarter, når turen går til Hinge.
- For at det her skulle blive en succes, har det været vigtigt, at få den faglige vinkel ind, så man har en pædagogisk og faglig sikkerhed. Og der er mange elementer i det her. Der er biologi og matematik, men der er også meget social læring. De lærer at samarbejde og ikke mindst at passe på hinanden. Derfor har skolen også taget overraskende godt imod det fra første dag, jeg trådte ind af døren og fortalte om mine planer, siger Evald Vestergaard, inden han går over og retter på et par piger, der har valgt at være to om én kost, mens de fejer foderbordet i stalden.
- Samtidig skulle det her også gerne give nogle succesoplevelser. Og ikke mindst får man ved selvsyn at se, hvor dygtig, man har været til at passe sit arbejde, når udbyttet skal gøres op inden høstfesten. Det er mere konkret end mange andre skoleopgaver.

Landmanden lærer også

Tanken om at blive »skolegård« for lokale elever startede for flere år siden, da en specialklasse fra Silkeborg kom på besøg i ny og næ. Dengang var Økologisk Landsforening med til at sparke konceptet i gang. Siden er tingene blevet sat mere i system, og det er nu altså en ugentlig tilbagevendende begivenhed – i mellemtiden er Evald og Erene Vestergaard de eneste i landet, der er fortsat som »skolegård«.
Og det er ikke kun eleverne, der lærer noget.
- Der bliver spurgt ind til det hele, når de er her. Det ruster også mig til at blive bedre til at forklare – også hvis andre kommer med kritiske spørgsmål, siger han.
- Men det handler først og fremmest om at give børnene en fornemmelse af, hvad der sker med varerne, inden de ender i køledisken, og hvorfor nogle produkter måske er dyrere end andre. Der er nogle, der er blevet ret overraskede over, at man altså skal passe en kalv i to år, før den selv bliver med kalv og kan give mælk.

Lugt og læring

Og de suger til sig. Det siger de i hvert fald, eleverne.
- Det er sjovt at være herude, men man lærer også meget. For eksempel, hvordan man dyrker grøntsager og hvordan dyrene skal passes, siger Caroline Nielsen.
- For nogle har noget af det sværeste været at lære at acceptere lugten. Jeg har selv boet på en gård, så det har ikke været noget problem for mig, fortsætter hun.
Også hos lærerne er begejstringen stor.
- Set fra skolens synspunkt er det især fra jord til bord-idéen, der passer godt ind i undervisningen, men det giver også mange andre kompetencer. Der er meget social læring i det her, siger kontaktlærer Brian Kvolbak, der også får en god gang motion med i købet med i alt 15 kilometers cykeltur frem og tilbage fra gården.
Og med et projekt, der kører på tredje sæson, er kontaktlæreren trådt ind i et efterhånden gennemprøvet koncept, som derfor heller ikke kræver mere koordination end en almindelig undervisningstime.
Og selvom der ryger en formiddag om ugen på besøgene, føler Evald Vestergaard heller ikke, han bruger mange ressourcer på projektet.
- Selvfølgelig skal man indrette sig efter det. Det går ikke, hvis man skal ud og rydde op over alt for at gøre klar hver uge. Men vi starter altid første besøg med at forklare reglerne her på gården – for eksempel, at halmladen er forbudt område – og så kører det ellers bare. Det kræver bestemt ikke uanede ressourcer, og jeg ser det som en god mulighed for andre landmænd. For mig er det i hvert fald inspirerende, siger han.

Læs også