- Vi kan konstatere at afholdelse af lokal demo-arrangementer er en succes for os. Her giver vi vores kunder mulighed for at teste Valtra-traktorerne med de mange udstyrsmuligheder som vi tilbyder. Samtidig har vi en god dialog med vores kunder i samarbejde med vores forhandlere, importør og fra Valtra fabrikken, siger Arne Spejlborg fra importøren, Lantmännen Maskin DK A/S, og fortsætter:

- For Valtra var Agromek 2014 en rigtig god udstilling. Vi var tilbage efter flere års udeblivelse, men alting er en prioritering og for 2016 har vi valgt at erstatte Agromek med lokale arrangementer, som vi netop har overstået, og vi vil senere på året igen introducere lokale arrangementer i samarbejde med vore forhandler. Ingen tvivl om at vi i 2018 igen vil tage en vurdering af deltagelse på Agromek, slutter han.