Angusavlerne Karen Borup og Hans Nielsen, Farsø, har efterhånden vænnet sig til synet af en ung, 2-årig dåhjort, der græsser, hviler og tygger drøv sammen med deres flok af anguskøer.

Hjorten er ret tam, og den hopper først væk på sin egen karakteristiske måde, når man er cirka 10 meter væk.

Hjortevildtskonsulent Mads Flinterup fra Danmarks Jægerforbund oplyser, at hjortens adfærd er ret aparte og afvigende.

- Mit bud er, at den har mistet sin mor, der enten er kørt ned, skudt væk eller død på anden måde, og så søger den støtte og tryghed hos andre dyr, siger han.  

Bliver ikke for evigt

Hjortevildtseksperten vurderer dog, at der kommer et tidspunkt, hvor hjorten vil søge efter artsfæller.

- Den bliver der nok ikke for tid og evighed, og når dens ret stærke kønsdrift sætter ind, vil den sikkert søge efter andre dådyr, siger han.  

Dåvildtbestanden stiger

Det er ikke sikkert, at hjorten behøver gå ret langt for at finde dyr, der ligner den selv lidt mere end de trods alt noget større og tungere anguskøer.

- Der er ved at være en ret stor bestand af dåvildt i Farsø-området, siger Niels Quist, der er formand for Hjortevildtgruppen Himmerland.

Den voksende udbredelse af dåvildt i området kan stamme fra dyr, der er sluppet ud fra dådyrfarme, der var populære for nogle år siden.

Læs hele artiklen i næste uges Landbrug Nord, der er tilgængelig allerede fredag her på hjemmesiden.