I landboorganisationerne har vi altid haft et særdeles godt samarbejde med Laurids Rudebeck. Han var altid bevidst om, at Tønder også var en landkommune, og vi mærkede at han lagde vægt på at landbrugs- og fødevareerhvervet var en vigtig del af kommunens erhvervsliv.

Laurids Rudebeck var en flittig og engageret deltager ved vore landbrugspolitiske møder og foreningernes generalforsamlinger.  Ligeledes var han klar til at se på problemerne direkte i marken, når overordnet miljølovgivning og stramme rammebetingelser gjorde det vanskeligt at drive landbrug i praksis. Her mærkede vi Laurids Rudebecks forståelse for landmanden og erhvervet, samt  hans løsningsorienterede tilgang til at udnytte det kommunale råderum til gavn for landmændene.  Med Laurids Rudebecks bortgang har vi mistet en dygtig borgmester og en behagelig samarbejdspartner i Tønder kommune.

Æret være hans minde!

De Sønderjyske landboorganisationer:

Christian Lund, fmd. for Sønderjysk Landboforening

Mogens Dall, fmd. LandboSyd

Jørgen Popp Petersen, fmd. LHN

Antoni Stenger, fmd. Sønderjysk Familielandbrug