Når der står Lokale Æg på æggebakken i SuperBrugsen i Skagen eller Løgstør, så kommer æggene fra Fåre ved Bøvlingbjerg i Vestjylland. Det gælder også, hvis man køber æg efter samme koncept i Kvickly i Holstebro eller Aalborg.  

Siden februar har de 24.000 høns hos Henning Lisby Nielsen nemlig været eneleverandør i Nord- og Vestjylland til Danægs nye koncept med lokale skrabeæg.

Danæg har i samarbejde med Coop inddelt landet i seks regioner, og selv om Henning Lisby Nielsens bedrift ligger i udkanten af den nordlige region, så er det ifølge ham selv ikke overraskende, at det er hans høns, der leverer Lokale Æg til de to supermarkedskæders butikker i denne del af landet.

- Vi er kun 12 skrabeægs-producenter hos Danæg, og det er min produktion, der ligger nordligst. Så det vigtigste krav i forhold til konceptet Lokale Æg er, at vi bor i området og har en passende produktion i forhold til, hvad der skal bruges, siger Henning Lisby Nielsen.  

Foto og navn på bakken

Han er den eneste på gården, der har mærket noget til ideen om at imødekomme tendensen til at sælge fødevarer som lokale. Lokale Æg sælges nemlig med et foto af den navngivne producent på æggebakken, og på Danægs hjemmeside er der en lille beskrivelse af hverdagen på bedriften.

- Det med billedet har jeg ikke hørt så meget for. Og kassedamen lagde i hvert fald ikke mærke til det, da jeg var nede i den lokale butik for at købe en bakke for at se, hvordan den så ud, siger Henning Lisby Nielsen.

Gårdens produktion er indrettet til at leve op til strenge tyske krav til skrabeæg. For eksempel i forhold til sporbarhed på det enkelte æg, som derfor allerede i forvejen blev stemplet med både CHR-nummer og æg-kategori, inden lastbilen kommer efter det daglige læs æg.

Konceptet Lokale Æg har derfor ikke stiller nye, specielle krav til hverken dyrevelfærd eller foder, så hønsene i de to volierestalde er upåvirket af, at en del af æggene nu havner i bakkerne med Lokale Æg.

Det er heller ikke et nyt krav, at hønsene får et særligt tilskud af hørfrø, som giver en mørkere blomme.

- En af del af vores æg sælges som solblomme-æg, og det får vi en ekstrabetaling for, siger Henning Lisby Nielsen.

Ved siden af ægproduktionen og opdræt af æglæggende høns driver han planteavl, så kornet til hønsene er lokalt. Op til 60 procent af foderet består af korn; fordelt med tre fjerdedele hvede og en fjerdedel byg/havre. 

Buræg var lykken

Henning Lisby Nielsen er tredje generation i ægproduktionen på gården, hvor hans bedstefar begyndte med fritgående høns. I 1969 blev der bygget stald med netgulv, og 20 år senere blev produktionen omlagt til hovedsagligt buræg kombineret med en mindre stald med skrabeæg.

- Jeg var sikker på, at bur-produktionen virkede godt. Derfor var jeg meget tæt på at investere i nye bure i 2011, men det er jeg i dag glad for, at jeg ikke gjorde. Der er ingen penge i buræg, selv om dødeligheden og foderforbruget er højere hos skrabe-hønsene, der også lægger færre æg. Op til fem procent af æggene bliver lagt uden for redekasserne, så der også mere arbejde med at samle gulvæg op, siger Henning Lisby Nielsen.

Ikke desto mindre har hele produktionen de seneste fem år været indrettet til skrabeæg, hvoraf en del altså sælges som Henning Lisby Nielsens Lokale Æg.