Arealet med vårbyg er i 2016 oppe på 597.000 ha og har overhalet arealet med vinterhvede, som dyrkes på 529.000 ha.

Arealerne med vinterkorn er samlet faldet i forhold til 2015. Det fordeler sig på vinterhvede, vinterhybridrug og vinterbyg, som er faldet med henholdsvis 49.000, 18.000 og 9.000 ha. Derimod er arealet med vårafgrøder steget, idet vårbyg er steget med 84.000 ha, men også arealet med havre er øget med 15.000 ha.

Raps går tilbage, mens roer og bælgplanter går frem
Arealet med raps er efter en stigning sidste år tilbage på 163.000 ha, hvilket er samme niveau som i 2014. Herudover viser opgørelsen en stigning på 30 procent for roer til fabrik, som nu er tilbage på 33.000 ha, som er samme niveau som i 2014. Også arealet med bælgplanter er steget. Det skyldes hovedsageligt, at arealerne med hestebønner og ærtehelsæd hver især er øget med ca. 3.500 ha.

Landmændene vælger brak frem for randzoner
Brakarealet er øget i 2016, så det nu er på 33.000 ha. Det skyldes primært øget anmeldelse af MFO-slåningsbrak. Dermed skal stigningen ses i sammenhæng med det store fald i MFO-randzonearealet, hvor en del ansøgere i stedet vælger at opfylde MFO-kravet ved øget braklægning.

I kategorien ”Ej landbrug” er arealet næsten tredoblet til 8.000 ha. Dette skyldes især, at der i 2016 i højere grad er sikret korrekt brug af afgrødekoder til miljøprojekter og visse arealer med miljøtilskud, som tidligere har figureret under andre kategorier.

Beregning af andelen med permanent græs
Hvert år opgør vi andelen af permanent græs i Danmark på baggrund af de indsendte fællesskemaer. Et af de grønne krav i EU’s forordning om arealstøtte er, at Danmark skal opretholde andelen af permanent græs på samme niveau som i 2015, som er beregnet til 7,7 procent af landbrugsarealet.

I 2016 er andelen af permanent græs beregnet til 7,8 procent af landbrugsarealet.

Se den fulde opgørelse på naturerhverv.dk