Agrovi har sået stor demomark af efterafgrøder
Otte forskellige maskinsæt til direkte såning af efterafgrøder i stub.
En del hektar stubmark syd for Ringsted brummede af ikke mindre end otte store maskinsæt til direkte såning i kornstub af efterafgrøder, da rådgivningsselskabet Agrovi sammen med Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) var i gang med at anlægge en stor demomark.
Formålet er at vise eventuelle forskelle på etablering af de efterafgrøder, der hurtigt spirer frem i den kommende tid.
- Jeg skal ikke på nuværende tidspunkt udpege en favorit inden for de otte maskinsæt, understreger planteavlskonsulent Søren Ilsøe fra Agrovi.
- Hvad der er det rigtige valg afhænger i høj grad af den bedrift og det sædskifte, som maskinsættet skal indgå i.
Torsdag den 27. oktober afholder Agrovi en fremvisning af de til den tid store efterafgrøder til egen bedømmelse af forskelle og fordele.
Læs mere i næste uges LandbrugØst, som du kan finde på vores hjemmeside fra fredag.





































