Fra flis til 240 kW procesvarme til korntørring
CN Maskinfabrik har efterhånden leveret adskillige pillefyrede varmluftskedler til korntørring. Netop nu tages fabrikkens hidtil største anlæg på imponerende 240 kW i anvendelse.
CN Maskinfabrik har efterhånden leveret adskillige pillefyrede varmluftskedler til korntørring. De er leveret efter princippet ”Plug and Heat” med varmluftskedel, pille/brændselscontainer, stoker og styring bygget ind i en container – eneste eksterne installation er et strømkabel.
Lars Bracht, der som produktionsleder og ekspert i fyringsanlæg hos CN Maskinfabrik har haft ansvaret for det nye systems design og opbygning, frygter ikke kombinationen af flis og stoker.
- Vi har mange års erfaring i at fyre med flis og med vores eget system, hvor en tallerkenudmader med fjedre anvendes inden stokeren, har vi ikke problemer med, at flisen bygger bro i påslaget eller sætter stokeren fast. Flisen til de italienske varmluftskedler skal dog være af en ensartet kvalitet med max. 30 mm af hensyn til selve varmluftskedlen.
Fra ide til realiseret projekt
Anlægget skal levere varm luft hos Gdr. Jens Hjort Jensen fra Trustrup. Han så kedlerne hos CN Maskinfabrik til en temadag om energi for 1 år siden og har siden arbejdet videre på ideen.
- Vi har regnet på og diskuteret projektet nogle gange undervejs, men vi har hidtil brugt 15 – 20 ton olie om året til vores korntørring og vores hø-tørreri, så det er et område, hvor vi virkeligt skal optimere. Resultatet af alle overvejelserne blev altså en investering i anlægget fra CN Maskinfabrik, fortæller Jens Hjort Jensen.
De fleste anlæg har indtil nu kørt med træpiller som energikilde, men for Jens Hjort Jensen er det vigtigt, at der kan fyres med flis. - Vi har selv noget skov og en del levende hegn vi løbende plejer så derfor er flis den helt rigtige løsning for os, siger Jens Hjort Jensen.
Han fortæller også, at man i løbet af anlæggets første måneds drift ikke har oplevet problemer med hverken stokeren, varmluftskedlen eller styringen. - Eneste problem er det lunefulde høstvejr, men det kan vi ikke ændre på – kun omkostningerne til tørring.
Selv samme tørreomkostninger med det flisfyrede varmluftsanlæg har han beregnet til 1/3 af prisen i forhold til tørring med olie som energikilde, selv når den interne produktionspris på flisen er taget i betragtning.
Plug & Heat
Det nye stokerfyrede varmluftsanlæg er bygget ind i en 20” container og er specielt både på grund af sin størrelse, sin styring og også ved at anlæggets energikilde er flis, som ellers regnes for at være svært at håndtere. Den udfordring har CN Maskinfabrik løst ved at anvende deres eget velafprøvede system til at made flisen fra et påslag på 6 m³ med skrå bund og videre til et flismagasin, hvor der sidder en tallerken-udmader med fjederarme, som sørger for at stokersneglen får jævn flistilførsel. Påslaget er monteret øverst på containeren, så det er nemt at læsse flisen med en almindelig








































