Husk udtagning af jordprøver
Det er vigtigt at kende til nærrigsstofferne i jorden for at få det bedste udbytte ud af sine afgrøder.
Man bør få foretaget nye jordprøver hvert fjerde til femte år. Det er vigtigt at få foretaget jordprøverne, så man på den måde får kendskab til næringsstofferne i jorden. Det er nødvendigt for at kunne optimere sin gødningsplan.
DLS foretager jordprøver henover efteråret. Hos DLS tager vi jordprøver med GPS, så vi sørger for, at vi tager jordprøver de samme steder fra gang til gang. Derudover laver vi et farvekort over jorden, så man kan se specifikke tal for næringsstofferne de forskellige steder på markerne.
Hos DLS ser vi ofte en sammenhæng mellem planter, der har ikke ville gro et bestemt sted og manglende nærrigsstoffer på præcis samme sted.
Lave tal giver dårlig vækst
I jordprøverne kigger man efter fosfor, kalium og reaktionstal. Det er særligt vigtigt med et højt reaktionstallet ved dyrkning af sukkerroer. Hvis reaktionstallet ikke er højt nok, har roerne ikke optimale vækstforhold.
Det medfører, at roerækkerne ikke lukker, som de skal, og så kommer der mere ukrudt op mellem rækkerne. Hvis ens mark har lave reaktionstal, kan det afhjælpes med kalk.
Fosfor har betydning for planternes rodudvikling. Fosfortal under to kan resultere i dårlig vækst i de områder af marken, hvor fosfortallene er lave. Ved lave fosfortal kan det derfor være nødvendig at tildele ekstra fosfor.
Placering af en fosforholdig gødning ved såning er specielt aktuelt ved lave fosfortal, da fosfor på den måde bliver lettere tilgængelig for planterne.






































