Skibet er ladet med norsk, svensk eller måske russisk træ.

- Ja, det er gået stærkt, og takket være mange års branchekendskab og et godt netværk er vi hurtigt kommet vidt omkring, lyder det fra Rune T. Hansen, der er direktør for den blot et år gamle virksomhed, Biosupply.dk.

I forvejen havde han over 15 års erfaring indenfor træ- og brændselsindustrien, da han for et år siden fik chancen for at gå nye veje, og blev daglig leder af Biosupply.dk i Nyborg.  

Direkte salg og mellemhandler

Handelsvirksomheden, der ejes af Martin Olsen, som også er indehaver af virksomheden Asfaltsjakket.dk i Lundby på Sjælland, forsyner især varmeværkerne med brændsel af forskellig art.

- Vi sælger blandt andet energiflis, forarbejdet have-park affald og trærødder. Der er fortrinsvis tale om certificeret træ, og vi har specialiseret os i at levere brændsel efter specifikke krav, forklarer Rune T. Hansen om den forholdsvis nystartede virksomhed, der foruden træ fra udlandet også benytter meget træ fra de danske skove.

Læs hele artiklen om Biosupply.dk i denne uges LandbrugFyn.