Det 8. mobile anlæg er på vej
Siden den nordfynske virksomhed, CR Foderservice K/S, i juli 2011 satte Danmarks første mobile foderblandeanlæg i drift, er virksomheden vokset, så svineproducenter over det meste af landet i dag betjenes med syv anlæg. Og det ottende kommer næste år.
– Vi er et konkurrencedygtigt alternativ til fabriksfremstillet og hjemmeblandet foder.
Det fastslår Niels Frost Rasmussen og Steen Lindegaard Aaen, henholdsvis direktør og salgschef i CR Foderservice K/S, som - med basis i Bogense - med syv mobile foderblandeanlæg betjener svineproducenter over det meste af Danmark.
- Konceptet med mobile foderblandeanlæg så jeg for nogle år siden på Agritechnica i Hannover i Tyskland, fortæller Niels Frost Rasmussen. Systemet er meget udbredt i Tyskland, men ingen i Danmark havde prøvet det. Så jeg tog kontakt til mulige partnere og til nogle af de firmaer, der kørte konceptet i Tyskland.
Det første anlæg blev anskaffet i 2011, og i dag råder CR Foderservice over syv ens anlæg. Og det ottende kommer i 2017.
Læs historien om den alternative fynske foderfremstilling i næste uges LandbrugFyn. Se allerede avisen fra i dag her på hjemmesiden.




































