Flere og flere oplever at modtage falske henvendelser fra f.eks. PostDanmark, Nets, Skat, banken eller andre »troværdige« aktører.

Formålet er at lokke adgangskoder eller andre relevante oplysninger ud af modtagerne. Disse oplysninger kan anvendes til forskellige former for økonomisk kriminalitet.

Det er selvfølgelig vigtigt, at man ikke udleverer sine personlige oplysninger til andre end de programmer m.v., man har 100 procent tillid til. Ofte kan et forsøg på »phishing«, som det kaldes, når hackere forsøger at lokke oplysninger ud af brugerne, opdages ved stavefejl, fejl i layoutet på hjemmesiden eller andre mistænkelige forhold. 

Stadig mere raffinerede metoder

Hackerne bliver imidlertid også dygtigere og dygtigere, og metoderne bliver mere og mere raffinerede.

Blandt andet er en af de nye metoder, der anvendes, den såkaldte realtidsphishing. Det betyder, at hackerne installerer et lille program på pc’en (en virus), som gør, at hackerne kan følge med i, hvad der foregår på skærmen.

Et eksempel på realtidsphishing er, at hackerne lægger en tro kopi af brugerens netbank ind på computeren, således brugeren tror, han taster koder m.v. ind i netbanken, men hvor oplysningerne i virkeligheden tilgår hackerne, som efterfølgende kan tømme virksomhedens bankkonto. Denne form for svindel er yderst vanskelig at undgå, selv hvis der er installeret antivirusprogram på computeren.  

Banken erstatter ikke

Ved svindel af denne type, skal man som erhvervsdrivende være opmærksom på, at banken ikke erstatter det tab, virksomheden måtte lide, hvis man bliver udsat for phishing.

Det er derfor yderst væsentligt, at der tegnes forsikring med dækning for det tab, man som erhvervsdrivende kan blive udsat for i forbindelse med et hackerangreb.

Du opfordres derfor til at kontakte dit forsikringsselskab og spørge, om du har en sådan dækning.