Claas Farm Parts leveres i et samarbejde mellem Claas og Granit. Programmet omfatter mange af de mest gængse forbrugsdele, som fremadrettet vil være at finde hos din lokale Claas forhandler.

- Claas Farm Parts betyder for kunden, at den lokale Claas forhandler nu kan tilbyde tilbehør, forbrugs- og sliddele, hvor der er fokus på pris samt kvalitet og med den samme leveringssikkerhed som kunderne kender fra Claas udtaler Frank Kristensen, Salgs- & produktchef på Claas reservedele og udstyr hos Danish Agro Machinery.

Udover at kunne tilbyde kunderne tilbehør, forbrugs- og sliddele til andet end Claas maskiner, er Claas Farm Parts med til at brande Claas hos den lokale forhandler.

De særligt udvalgte Claas Farm Parts bliver leveret eksklusivt af Granit til Claas forhandlerne, og kan derfor ikke findes andre steder.

- Claas Farm Parts har været på markedet i Tyskland og England i tre år, så der er tale om et indarbejdet produktprogram. Danish Agro har valgt at introducere Claas Farm Parts i Danmark og de øvrige nordiske lande for at kunne tilbyde et bredt sortiment til Claas forhandlerne konstaterer Frank Kristensen.

- Vi ønsker at være de danske landmænds foretrukne leverandør, og derfor skal vi kunne tilbyde en bred palette at produkter inklusiv butiksvarer samt tilbehør, forbrugs- og sliddele til andre mærker tilføjer Michael Husfeldt, Adm. Direktør for Danish Agro Machinery.

- Antallet af produkter i Claas Farm Parts sortimentet er stort, og der kommer forsat flere varenumre til, her kigger man også på efterspørgslen fra de nye markeder, som kommer til. Vi ser frem til at yde samme høje service på leveringen af Claas Farm Parts , som vores forhandlere og kunder kender fra den velkendte Claas reservedelsforsyning afslutter Frank Kristensen.