Hollænderen Coen Bosch på 45 år driver en økologisk svineproduktion sammen med hans kone og tre børn.

Det der tiltaler Coen er at tænke anderledes og innovativt. På denne måde sigter han altid efter at gøre tingene bedre og være på forkant med udviklingen indenfor fødevarebranchen.

Karrieren som selvstændig landmand startede i 2002 hvor han overtog den fædrene gård, med dengang 80 økologiske søer. Efter hårdt slid og et gennemsnit på 100 arbejdstimer ugentligt, er bedriften udviklet til at være Hollands største økologiske svineproduktion, med 500 søer og produktion af 900 slagtesvin.

Indtil nu er bedriften blevet udviklet ved løbende at afprøve forskellige staldsystemer, via denne innovation har han skabt et velfungerende staldanlæg, som har den højeste effektivitet i økologisk svineproduktion i Holland.

I området hvor bedriften ligger, er det svært at udvide produktionen på grund af voldsomt høje jordpriser på ca. 400.000kr/ha og et generelt højt husdyrtryk.

Derfor er fremtidsplanerne for bedriften, at indgå et samarbejde med en ung landmand som har samme passion for økologisk svineproduktion som ham selv. Denne person vil han gerne hjælpe i gang, med finansiering og generel sparring.

Coen ligger stor vægt på at have et velfungerende og stabilt team, der selv kan tage ansvar for produktionen.

På bedriften har der været ansat østeuropæisk arbejdskraft, men på grund af sprogbarriere og mentalitet har han valgt udelukkende at ansætte Hollandsk arbejdskraft.

Coen betaler en lidt bedre løn end industriarbejderne i Holland, da han er meget bevidst om at have de bedste ansatte til hans produktion. Det er et mål at medarbejderen ligger sit ypperste i sit arbejde, i ansættelsesperioden og derfor betyder det ikke så meget for Coen om medarbejderen er ved ham i ét eller 20 år.

Coen har altid gået imod strømmen og det startede allerede i 1998, hvor hans far omlagde til økologisk produktion.

De første år som økolog har været hårde økonomisk, men han har altid holdt fast i hans overbevisning om at differentiere sig og gå andre veje end naboerne i området.

Coen har valgt ikke at tilkøbe yderligere jord til bedriften end de 22 hektar som tilhørte bedriften. Denne stædige trang til at gå sine egne veje, har ført til at bedriften i dag er økonomisk bæredygtig og hviler i sig selv.