DLF styrker sin markedsplatform i Nordamerika
DLF har via sit canadiske koncernselskab lavet en hensigtserklæring om køb af Moore Seeds, der er et frøproduktionsselskab med base i DeBolt, Alberta, Canada. Købet forventes endeligt underskrevet til juli 2017.
DLF overtog i 2013 det nordamerikanske frøselskab Pickseed med afdelinger i Canada og USA og udbygger nu sin nordamerikanske platform med købet af Moore Seeds.
-Peace River området i Alberta er Canadas største frøproduktionsområde og strategisk vigtigt for forsyningen til det nordamerikanske marked, siger Christian Høegh-Andersen, bestyrelsesformand i DLF.
-Med Moore Seeds udbygger vi vores produktionsbase og konsoliderer den positive driftsøkonomiske udvikling på det amerikanske kontinent, som vi har oplevet de senere år.
Truels Damsgaard, adm. direktør i DLF, ser også frem til gode synergier i det kommende opkøb.
-Moore Seeds er et velrenommeret og veldrevet selskab med en solid position i det vestlige Canada. Selskabet udgør et godt match med DLF Pickseed og vil forstærke vores position i Nordamerika. Med Moore Seeds får vi en bredere adgang til frøproduktion af eksempelvis timote, der sammen med rødsvingel og alm. rajgræs er de største græsfrøafgrøder i Canada.
Moore Seeds blev etableret i 1988 og har de seneste 10 år været ejet og ledet af Raymond Walker. Produktionen af kløver- og græsfrø afsættes primært på det nordamerikanske kontinent, men virksomheden har også oversøisk eksport af timote. Moore Seeds omsætter for omkring 100 mio. kr.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.




































