Overgaard Gods har nu opnået autorisation til at handle med økologiske afgrøder.

Det sker med baggrund i, at mange landmænd i disse år lægger om til økologisk drift.

- Vi er glade for nu også at kunne handle med de stadigt flere økologiske landmænd. Også når det drejer sig om økologiske afgrøder, vil vi benytte os af vort enkle og overskuelige afregningssystem, der tager udgangspunkt i engrosvilkår, oplyser Ejvind Andersen, der er ansvarlig for økologien hos Overgaard.

Økologi til mark og stald

Han føjer til, at firmaet er til stede i hele Danmark, og at netværket også strækker sig til det øvrige EU.

- Vi vil servicere både den økologiske planteavler og den økologiske husdyrbruger, som står og mangler foderkorn til sine dyr. I den rolle vil vi tilbyde at klare alt det praktiske - lige fra udtagning af prøver af kornet i planteavlerens lager, til det er tippet af hjemme på køberens bedrift, fortæller Ejvind Andersen.

Også køb og salg i andre lande

Overgaard vil også både købe og sælge økologiske afgrøder i andre lande, når de på den måde kan hjælpe vore købere og sælgere til den bedste handel.

- Vi råder selv over et antal lastbiler, og vil herudover benytte os af vognmænd, som i forvejen er godt kendte med dette arbejdsområde. Herved gør vi det nemt for de økologiske landmænd at handle med varerne og få dem flyttet i en fart - og til aftalt tid, siger Ejvind Andersen.

- Med Overgaard som aktør indenfor handelen med økologiske afgrøder får de økologiske landmænd en ny, stærk samarbejdspartner, forsikrer han. 

Man kan møde Overgaard ved LMO’s Øko-Plantetræf ved Hammel den 8. juni.