Landmænd, som laver natur på deres arealer, behøver ikke længere frygte for at miste retten til at dyrke arealerne igen en dag.

Som reglerne har været hidtil, har genopdyrkningsretten haft virkning i 15 år. Det vil sige, at landmændene har risikeret at miste retten til at genopdyrke et areal, der er lagt ud som halvkultur eller udyrket areal, efter 15 år. Det har betydet, at flere landmænd har set sig nødsaget til at genopdyrke eller oppløje et areal inden for tidsfristen på de 15 år for ikke at risikere, at arealetblev omfattet af beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Men fra 1. juli er den regel slut, da et lovforslag om genopdyrkningsretten i dag blev 3. behandlet og vedtaget i Folketinget.

- Vi ønsker ikke at skræmme landmænd væk fra at lave natur, fordi de risikerer at miste retten til at bestemme over egen jord. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis landmænd opdyrker naturarealer alene fordi, de har en frist hængende over hovedet, som truer med at tage genopdyrkningsretten fra dem. Nu får de retten til egen jord permanent tilbage, og det giver forhåbentlig også mere natur, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. 

Ændringen er en del af Aftale om Naturpakke, der skal gøre det mere attraktivt for landmænd at lægge landbrugsjord ud til natur. Den permanente genopdyrkningsret vil gælde både for nye og for allerede anmeldte arealer. 

Muligheden for at anmelde et areal til genopdyrkningsret har eksisteret siden 2004, og det anslås, at over 8.000 anmeldelser af arealer er indløbet til kommunerne. Det giver et samlet anmeldt areal på omkring 66.000 hektar.