Nu er vejen pludselig lovlig

Vestre Landsret har godkendt den omstridte Skovgårdsvej mellem Vejen og Askov – gårdejeren ønsker sagen prøvet i Højesteret

I en betydningsfuld sportsmatch ville resultaterne 3-0 og 0-3 betyde forlænget spilletid eller en helt ny kamp. Og netop sådan har dommerstemmerne lydt i den omstridte sag om Skovgårdsvej mellem Vejen og Askov, men her er der ikke nødvendigvis mulighed for en omkamp.

- Vi forsøger at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at køre sagen i tredje instans i Højesteret, fortæller senioradvokat Jacob Schall Holberg til Landbrug Syd, efter han og gårdejer Martin Lund Madsen, Ny Endrupholm A/S, har nærlæst dommen fra Vestre Landsret i Viborg.

En dom, der med et snuptag gjorde Skovgårdsvej lovlig, efter byretten i Esbjerg for to år siden enstemmigt afgjorde, at vejen ind over gårdejer Martin Lund Madsens jorde var anlagt ulovligt – det er den så ikke længere. Banedanmark blev frifundet.
I byretten fik Martin Lund Madsen medhold i sin utilfredshed. Jorden var eksproprieret ulovligt – det er så ikke tilfældet nu.

- Vi er meget uenige i afgørelsen og de præmisser, Vestre Landsret har lagt til grund for afgørelsen og håber nu, vi kan få sagen i Højesteret, fortæller Jacob Schall Holberg.
Det kræver dog, at Procesbevillingsnævnet siger god for det, og det er uvist, hvornår de tager stilling til det. Først har ejer og advokat fire uger fra dommen til at søge om såkaldt tredjeinstansbevilling.

Jacob Schall Holberg undrer sig bl.a. over, at landsretten i dommen bl.a. henviser til, at transportministeren har godkendt planen for den endelige udformning af projektet.
Her mener Jacob Schall Holberg, at en godkendelse fra ministeren ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at ekspropriation er kørt efter loven – ministeren står trods alt ikke og sagsbehandler projektet.

- En super kompliceret sag, kaldte Jacob Schall Holberg det, efter Vestre Landsret i Viborg var kommet gennem bevisførelse og procedure.
Dommen blev dog meget enkel. Alle tre dommere sagde god for vejen, der deler Martin Lund Madsens marker med både værditab og ekstra bøvl i markarbejdet til følge.
 

Læs også