Masser af dyr, oplevelser og en dyrskueplads fylde med spændende udstillerstande. På fredag går det løs på dyrskuepladsen i Ribe til dette års Ribe Dyrskue.

Foruden 100 udstillere fra mange forskellige brancher, vil kunne opleves. Dertil 259 udstillede dyr, hvoraf malkekvæg med 102 dyr udgør den suverænt største gruppe af dyr efterfulgt af heste med 56 dyr, kødkvæg med 47 dyr, får med 27 dyr og 13 geder. Dertil kommer børnedyrskuet der i år stille med 14 dyr.

Foruden de mange udstillerstande og dyr, byder Ribe Dyrskue traditionen tro også på en række andre events og underholdning i løbet af dagen.

Blandt andet det traditionsrige VM i Gummistøvlekast, grisevæddeløb og hesteshow.

I løbet af dagen kan publikum og udstillere følge den spændende konkurrence i både den store og den lille dyrskuering, hvor de bedste dyr indenfor typer og racer kåres.
Endelig er der dagen igennem også mønstringskonkurrencer får både seniorer og juniorer, mens der for de mindste igen i år vil være børnedyrskue, hvor der foruden husdyr også vil kunne opleves kæledyr i dyrskueringen.