Forleden kunne interesserede kigge på midtvejsresultater i de tre forsøgsmarker, Centrovice gennem et fireårigt demonstrationsprojekt gennemfører med tilskud fra GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Den officielle titel er »Integreret bekæmpelse af græs-ukrudt i kornrige sædskifter« og dykker specifikt ned i strategier, der kan bekæmpe de stigende problemer med særligt tre ukrudtsarter i vintersæd, væselhale, agerrævehale og italiensk rajgræs.

- Lige netop nu, hvor vi har tallene for ukrudtsforekomsten i demonstrationsparcellerne, og vi kan se effekterne af de forskellige behandlingsmetoder, kan vi lære meget om, hvordan vi skal komme problemet til livs, forklarer afdelingschef Leif Hagelskjær, Centrovice, i demonstrationsmarken i Hårslev. 


Læs mere i LandbrugFyn