Stadig flere vælger hestebønner

Hestebønner blev i de ”gode gamle dage” høstet i november måned og gav et ganske ringe resultat, og afgrøden gled ud i glemsel, samtidigt med at importen af protein fra soja steg fra Sydamerika.

Nu kommer hestebønnen igen til ære og værdighed, landmændene ønsker selv at dyrke noget af deres protein.  Udtræk fra Sagro´s database viser en stigende tendens. I 2013 dyrkede 5 konventionelle landmænd i SAGRO hestebønner og antallet er steget til 27 landmænd i 2017, se figur 1.

Og det er ikke kun småtteri. De 27 avlere, vi har kendskab til, fordeler sig med 8 avlere, som i år har mere end 20 ha hestebønner i markplanen (heraf en med 45 ha). 8 avlere har 10-20 ha med hestebønner, mens de sidste 11 avlere har under 10 ha.

Hestebønner er værd af ofre stor opmærksomhed på, fordi afgrøden medvirker til et bedre sædskifte, idet den sanerer for en lang række kornsædskiftesygdommen. Den har desuden en meget god forfrugtsværdi og efterlader en god madpakke til den efterfølgende afgrøde.
Hestebønne er også et godt supplement til dyrt indkøb af protein i foder både til svin og til kvæg. Hestebønne høstes i dag medio september og giver væsentlig bedre udbytter end før i tiden.
Sagro´s salgsafgrødeteam er gået ind i arbejdet med at fremme dyrkningsomfanget af hestebønner. Man kører dels et projekt, Sagro Protein, dels er der etableret en erfagruppe om hestebønner.

,
Den største udfordring med dyrkning af hestebønner er udbyttet, og det er bl.a. også det, landmændene i erfagruppen har fokus på.
Erfagruppen sigter desuden på at forøge afgrødens økonomiske resultat ved systematisk at beskæftige sig med: - Etablering, - Gødskning, - Ukrudtssprøjtning, - Svampesprøjtning, - Høst, - Konservering, - Fodring