Godt at købe jord i årets start

Vi har muligvis netop passeret det bedste tidspunkt i 30 år at købe jord på, lyder en grov analyse fra AgroMarkets.

Vi har lige passeret det bedste tidspunkt for jordinvestering i de seneste 30 år, lyder det fra chefanalytiker hos AgroMarkets, Jens Schjerning.

Han har holdt jordpriserne og renteniveauet op imod det gennemsnitlige dækningsbidrag på hvede i Danmark. Og ifølge AgroMarkets viser analytikernes lommeregnere, at det bedste tidpunkt at købe jord på i de seneste 30 år var første kvartal i år.

- Hvis man synes, jord er meget dyr, hvad har man så tænkt de foregående 29 år, påpeger Jens Schjerning i AgroMarkets seneste markedsanalyse, Midtuge Opdatering.

Her understreger han, at der er tale om en forsimplet analyse, der ikke medtager alle forhold, men omvendt er dette ifølge chefanalytikeren ikke afgørende for konklusionen.

Læs mere i Effektivt Landbrugs økonomifokus torsdag.

Læs også