VDMA vurderer på globalt plan industrien nede med ti procent i forhold til rekordåret 2013
Bedre end gennemsnittet de seneste ti år, men ti procent
lavere end for to år siden.
Sådan beskriver Dr. Bernd Scherer, administrerende
direktør for den tyske organisation for landbrugsmaskinindustrien VDMA
Agricultural Machinery Association den nuværende situation.
- Nu forventer vi markederne vil konsolidere sig, specielt
de etablerede markeder i Nordamerika og Europa, selvom mulighederne for
ekspansion åbner sig i flere nyindustrialiserede lande, siger han.
Mættet marked
Som konsekvens af den generelle ordretilgang, der, som et gennemsnit
er ti procent lavere end rekordåret 2013, hvor den globale omsætning af
traktorer og maskiner var på 104 milliarder euro (780 milliarder kroner, red.),
betragter hver anden person i branchen i Nordamerika og Europa
fremtidsperspektiverne som utilfredsstillende.
EU og Nordamerika udgør 55 procent af det totale marked
for landbrugsteknologi i verden og er derfor en rettesnor for den generelle situation,
mener VDMA.
Dels er der tale om et mættet marked for
landbrugsmaskineri på grund af de senere års høje niveau for investeringer og
dels er markedet aktuelt påvirket af de lavere priser for landmændenes
produkter på det seneste. Som et resultat af dette, faldt det generelle behov
for udskiftning og fornyelser af traktorer og landbrugsmaskiner med op til 20
procent det første halvår.
Kina, Japan og Tyrkiet
Som en indikation på situationen i det globale
fødevaremarked, peger VDMA på markederne i Sydamerika og Østeuropa som svage. I
lyset af den generelle økonomiske situation har regeringerne kraftigt neddroslet
støtteprogrammerne for maskininvesteringer.
VDMA angiver de ufleksible importrestriktioner i Rusland
som særligt udfordrende for høstmaskinmarkedet i det store land.
Globalt set er det kun i Kina, Japan og Tyrkiet, der er
betydelige vækstrater for investeringer i landbrugsmaskiner.