Søren Korsgaard og Jens Iversen burde være i gang med
træningen til det forestående Verdensmesterskab i pløjning, som LandboUngdom er
vært for til oktober.
Men på grund af den sene høst forventer de danske
VM-deltagere ikke at komme rigtig i gang med træningen før midt i august.
- Jeg har været forudseende nok til at lade en halv hektar
ligge usået hen for at have et stykke jord klar til for-træningen. Her kan jeg
øve lidt plovindstillinger og furelægning, men den reelle træning kommer først
rigtig i gang, når der er høstet færdigt, siger Søren Korsgaard, som med sin
vendeplov skal konkurrere for Danmark i den ene af de to VM kategorier,
standard- og vendeplov.
Søren Korsgaard er 40 år og driver et deltids landbrug på
70 hektar med hovedvægten på diverse frøavl ved siden af hans job som team
koordinator i park-afdelingen hos entreprenørfirmaet Kaj Bech A/S i Holstebro.
VM'et afholdes på Vestbo
ved Thisted den 3.-4. oktober .
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.