Blåt led-lys har stærk antibakteriel virkning på sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer.

Det blå lys er angiveligt mest effekt mod forskellige bakterier, når temperaturen er mellem 4 og 15 grader celsius og når pH ligger omkring 4,5.

Det meddeler forskere universitet i Singapore ifølge nyhedsportalen Pig Progress.

Det åbner muligheder for at anvende blå lysdioder som konservering i stedet for at anvende kemi til konservering af visse typer fødevarer.

Let sure og letfordærvelige fødevarer som eksempelvis kød og friskskåret frugt kan derfor med fordel opbevares på køl under blå lysdioder uden den yderligere konservering som ellers vil være nødvendig, vurderer forskerne.

Når de skadelige bakterier udsættes for det blå led-lys, som har en bølgelængde på 400-430 nm, starter det en proces i bakteriernes celler, der medfører, at cellerne dør.

Forskerne har undersøgte effekten af det blå led-lys mod de tre sygdomsfremkaldende bakterier: Listeria (L. monocytogenes), E. coli (O157:H7) og Salmonella (S. Typhimurium), alt imens de lod pH-værdien variere fra sur over neutral til basisk.

Forskerne fandt størst effekt mod listeria ved anvendelse af blåt led-lys i et surt miljø.

Imod For E. coli og Salmonella havde det blå led-lys størst effekt under basiske forhold, men et surt miljø var dog også tilstrækkeligt til at eliminere de skadelige bakterier effektivt nok, konkluderede forskerne.