Dræningsaktiviteten i dansk landbrug er negativt påvirket af de dårlige priser på landbrugets produkter.

Det mærker man tydeligt hos et af landets største dræningsfirmaer, HS-Dræning, Hjallerup i Vendsyssel, hvor 90 procent af omsætningen ligger på dræning.

- I disse år lægger vi et sted imellem 400 og 500 kilometer drænledning ned om året med to selvkørende dræningsmaskiner, seks gravemaskiner og 16 mand. For en halv snes år siden var vi op mod 25 mand, fortæller ejeren af firmaet, Henrik Svenningsen.

- Det er især kvægbrugerne og svineproducenterne, der får drænet mindre. Derimod ligger det mere stabilt hos planteavlerne, som er vores største kundegruppe. De dårlige tider for landbruget betyder, at vi har en større andel af mindre projekter, hvor folk får drænet 5-10 hektar, tilføjer den vendsysselske dræningsspecialist.

 

Produktpriser betyder alt

- Interessen for at få drænet er tydeligvis stærkt påvirket af de økonomiske udsigter for landbruget. Så snart der er udsigt til stigende priser på erhvervets produkter, begynder vore telefoner at ringe mere, forklarer han.

På spørgsmålet om, hvad der kan gøres i forhold til landmænd, der har nogle arealer, der trænger til at blive drænet, men som har problemer med at skaffe tilstrækkelig finansiering, svarer Henrik Svenningsen:

- Her har vi den mulighed, at vi kan dræne et vandlidende areal, men så nøjes med at lægge hver anden drænledning. Det tager toppen af vandtrykket, så udbyttet øges, og den foreløbige investering betaler sig.

 

Lægger manglende dræn ned senere

- Når landmanden så kan skaffe pengene til det året efter eller efter nogle år, kan vi lægge de manglende drænledninger ned og slutte dem til systemet - uden at det fordyrer prisen på det samlede drænprojekt nævneværdigt, forklarer Henrik Svenningsen.

- Mange steder er der opstået et dræningsmæssigt efterslæb. Det har eksempelvis fået en række store planteavlsbedrifter til at sætte et årligt beløb af, så de hvert år får nydrænet for eksempel 50 hektar, fortæller han og tilføjer:

- Det mærker vi på den måde, at den ene af vore dræningsmaskiner med tilhørende gravemaskiner og mandskab kører tre måneder om året på Sjælland.

 

Gamle dræn trykkes i stykker

Henrik Svenningsen påpeger, at der fortløbende vil være et behov for dræning.

- Det, der sker, er, at de gamle teglrør, som blev lagt ned i 30’erne, 40,’erne og 50’erne, begynder at smuldre og slå revner. Det skyldes ikke mindst, at trykket fra nutidens tunge landbrugsmaskiner forplanter sig ned til de gamle teglrørs-dræn, som så trykkes i stykker, forklarer han.

- På grund af problemer med kvaliteten på de perforerede drænslanger, vi bruger i dag, har vi skiftet til en ny, tysk leverandør. Ovenpå drænene, som vi typisk placerer i en meters dybde, lægger vi imellem 20 og 50 centimeter filtersand, alt efter forholdene og kundernes individuelle ønsker, slutter Henrik Svenningsen.