Seges Akademi udbyder endnu en gang et uddannelsestilbud til
nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer, der gerne vil dygtiggøre sig til
bestyrelsesarbejde i landbrugsvirksomheder.
Bestyrelser i landbruget er i dag blevet mere professionelle,
hvilket øger kravene til medlemmerne – både fagligt og personligt. Med
uddannelsen »Bestyrelsen i landbrugsvirksomheden« kommer du hele vejen rundt om
arbejdet i en bestyrelse, lige fra det juridiske ansvar til arbejdet med
kompetenceudvikling i bestyrelser, hedder det i beskrivelsen fra Seges Akademi.
For at deltage i kurset kræves, at deltagerne allerede har basal
viden om strategi og ledelse eller har arbejdet med strategi og ledelse i
praksis.
Indholdet i uddannelsen sikrer deltagerne redskaber til at
analysere virksomhedens udviklingsbehov og formulere en strategi på områderne
og giver kendskab til at etablere og sammensætte en bestyrelse, der matcher
virksomhedens behov. Ligeledes vil uddannelsen give kompetencer til at lede
bestyrelsesarbejde, for eksempel som formand.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.