Der har længe været nedgang i salget aflandbrugsmaskiner i Europa og dele af den øvrige verden. Stadig større ogstørre bedrifter, som konsoliderer sig, betyder færre og færre maskinenheder.Men tyske Claas holder samme antal maskinenheder, trods afmatningen generelt oghar fokus på bæredygtig produktion af landbrugsmaskiner.

Omdrejningspunktet i Claas-koncernen erhovedsædet i Harsewinkel, hvor der dagligt produceres over 50 maskiner på det 40hektar store fabriksareal. Heraf er 20 hektar under tag. Hver eneste dag ruller40 mejetærskere, hvor hver anden er en Lexion, 10 Jaguar finsnittere og trestortraktorer af type Xerion, der er Claas’ flagskib inden for traktorer, ud afsamlebåndene i Harsewinkel.

Ud over produktion af landbrugsmaskiner iHarsewinkel producerer Claas ligeledes landbrugsmaskiner i Bad Saulgau, hvor cirka15.000 græsmaskiner produceres årligt. I franske Metz produceres desuden pressere,og på Le Mans-fabrikken produceres cirka 13.000 traktorer årligt.

Ud over Tyskland og Frankrig producerer Claasogså maskiner i USA, Rusland, Kina, Indien og Ungarn.


Miljørigtig produktion

Siden midten af 1960’erne har Claasreduceret CO2-udledningen med 50 procent pr. tons høstet hvede.

- Vi har meget fokus på vores CO2-udledning,ikke kun i forhold til den enkelte maskine, men på tværs af hele Claas’maskinproduktion, logistik og færdiggørelse. Lige nu tager vi et skridt adgangen og vurderer, hvor vi hurtigst og nemmest kan reducere CO2-udledningen, menvi måler vores CO2-udledning pr. høstet ton korn, siger salgsdirektør for Claas,danske Jens Skifter, der har været ansat 16 år i Harsewinkel, og som har distributions-og salgsansvaret for 10 lande, herunder Danmark.

- Stigende miljøkrav til landbrugsmaskinernestiller konstant større krav til producenterne. Claas arbejder aktivt på sammenmed andre maskinfabrikanter, at udvikle nye teknologier til reducering af CO2.

- Kravene til reduktion af CO2-gasser vilhelt sikkert blive skærpet i fremtiden. Vi var de første på markedet med StageIV/Tier 4 Final dieselmotorer på vores Arion 400-traktorserie og på Axion 800-traktorserie,og i 2017 strammes kravene yderligere til Tier-5-emissionsstandard.

- De nuværende miljønormer fratransportbranchen, EURO-standard 6-emission, vil helt sikkert blive overførttil landbrugsmaskinbranchen, og i det hele taget vil miljøkravene være stigendei årene fremover, forudser Jens Skifter.


Rammen er fastlagt for tærskere

Som alle andre maskinfabrikanter er Claasogså udfordret på at holde produktionstallene, men også udvikle nye og mereeffektive landbrugsmaskiner.

- Når vi taler om udvikling af mejetærskere,arbejder vi inden for en ramme på 8 meter i længden, fra 3,30 til 3,55 meter ibredden og 4 meter i højden. Det er den ramme, vi må udvikle mejetærskerneinden for ifølge færdselsreglerne i Europa, og det er selvfølgelig en storudfordring, når vi taler om kravene til fremtidens mejetærskere, hvor derefterspørges højere høstkapacitet, mindre brændstofforbrug og mindrevedligeholdelse, forklarer han.

- For at nævne et par af de initiativer vihar taget for at øge høstkapaciteten er blandt andet udviklingen af vores Cemos-system,der automatisk anbefaler en optimeret indstilling af maskinen i marken for atøge effektiviteten og sikre den optimale høstkapacitet, eller efter ønsker selvindstiller maskinen, så den løbende automatisk optimerer sig alt efter høstforholdene.

Erfarne mejetærskerpiloter kender til, atforholdene ændrer sig løbende hen over dagen, hvorfor en løbende automatiskoptimering sikrer effektiviteten af mejetærskeren.

I fremtiden vil der komme systemer somsikrer den optimale kørsel for kornvognene også og her er vores nye C-Matic-transmissionpå Arion 500 og 600-traktorserierne netop udviklet til at sænke brændstofforbruget.

- Ligeledes investerer vi meget tid i atoplære piloterne, så de kan udnytte maskinerne bedre. Det er jo et større høstproduktionsanlæg,de kører rundt med, og derfor er det vigtigt, at piloterne forstår maskinensperformance og ydeevne, fastslår Jens Skifter.