Undgå pattegrise med blodforgiftninger
Dårlig hygiejne omkring injektion og kastration og lignende risikerer at påføre pattegrise dødelige blodforgiftninger. Det kan undgås.
Knap 30 procent af de grise, der dør efter dag fem, dør af blodforgiftning.
Det fremgår af obduktionsresultaterne fra besætninger, der er med i projektet »PattegriseLiv«, skriver svinekonsulent Anders Andersen, LMO, i nyhedsbrevet Trynekontakten.
Konsulenten gør opmærksom på, at de huller der laves i grisene fra de blive født, er potentielle indgangsveje til, at grisen kan få en dødelig blodforgiftning
Han nævner eksempler på potentielle risici for blodforgiftninger. Blandt andet sår på knæene, forkert eller manglende tandslibning, urene kanyler og dårlig hygiejne omkring injektioner, halekupering, navleklip og kasteration.
- Find selv på flere, opfordrer han.
På LMO's hjemmeside kan ses obduktionsresultater fra besætninger, der er deltager i projektet »PattegriseLiv«.






































