Det gode budskab er, at det går den rigtige vej med majsen hos mælkeproducenterne i landets nordligste landsdele. Det dårlige budskab er, at mange stadigvæk efter al sandsynlighed må imødese tocifrede tab i ensilagestakken, når høstudbyttet gøres op til efteråret.

Årsagen er som bekendt, at de varmekrævende majsplanter har lidt under et koldt forår og en sløj indledning på sommeren med lave temperaturer, regn og blæst.

- Mange majsmarker har dog rettet sig utroligt meget de seneste uger, og majsen står lige nu og blomstrer flere steder. Og jeg må sige, at jeg er knapt så pessimistisk, som jeg var tidligere på året. En overordnet vurdering er, at man måske kommer til at se en 20-30 procents fald i produktionen i år, hvor vi tidligere forudså så store fald som 50-60 procent.

- Så helt så galt, som det så ud til på et tidspunkt, tror jeg ikke det går, vurderer kvægbrugskonsulent Claus Larsen, der sidder hos Agri Nord i Aars sydvest for Aalborg, hvor han rådgivere mælkeproducenter i det vesthimmerlandske område.   

Store forskelle

Claus Larsen understreger dog samtidig, at hans vurdering skal ses overordnet.

- Der er enorme forskelle fra ejendom til ejendom. Nogle majsplanter har virkelig fået en hård medfart og er meget medtaget. Derfor vil der være mælkeproducenter, der får meget store udbyttetab og som må imødese en meget ringe majskvalitet.

- Til gengæld redder græsset meget for mange i området, hvor vi ser rigtig fornuftige udbytter og en god græskvalitet i år. Og det betyder, at vi kan erstatte noget af majsen med græs og derved sikre, at køerne får tilstrækkeligt med struktur og cellevægge den vej rundt, påpeger Claus Larsen.

Mere græs og korn

Hvilke alternative muligheder er der, hvis majsen virkelig har det elendigt på ens ejendom?

- Som nævnt er der græsset. Og nogle har også taget helsæd ind som supplement. Men det løb er ved at være kørt nu. Man kan så gøre det, at man går ind og kører sin kornandel op. Det er nok det billigste alternativ som sikring for, at man får fyldt køernes ration op.

- Men det er klart, at kører man med en majsandel på 70 procent på sin bedrift, og står majsen dårligt på markerne, så ser det svært ud.

- Overordnet set er det jo øvelsen, at vi vil foder så billigt som muligt, samtidig med at kvaliteten er i orden. Og jeg tror, roepiller bliver efterspurgte. Faktisk ses det allerede i markedet, at roepillerne kapitaliseres nu, hvilket så virker modsat, vurderer Claus Larsen.

Lav mælkepris spiller ind

Kunsten er vel også, at man som mælkeproducent skal ramme en fodersammensætning, der ikke nødvendigvis er den helt optimale ydelsesmæssigt, fordi mælkeprisen er så lav, som den er?

- Det er jo det simple regnestykke, at man ikke skal presse den sidste mælk ud af køerne via dyrt foder i den nuværende situation. Og her er det, at en højere kornandel kan komme på tale.

- Men igen, så er det meget individuelt, hvad man skal gøre på den enkelte bedrift. Og lad os nu se, når vi kommer til majshøsten, for majsen har jo lige overrasket os, lyder det eftertænksomt fra den himmerlandske kvægbrugsrådgiver hos Agri Nord i Aars.