Forening kalder på øjeblikkelig indsats
Det er umenneskeligt, at mange landmandsfamilier lever på kanten af fallit, lyder det chefrådgiver
Sådan lyder det fra Vestjysk Landboforening, hvor chefrådgiver for økonomi Søren Behrmann konstaterer, at mange landmandsfamilier lever på kanten af fallit:
- Det er umenneskeligt, og der er nødt til at ske noget meget snart for at ændre fundamentalt på den nuværende situation. Ellers giver det ingen mening for dem at forblive i erhvervet.
Ringe bytteforhold
Han påpeger, at medlemmerne i hans forening de senere år har gjort rigtig meget for at effektivisere deres produktion. Blandt andet har de skåret omkostningerne helt ind til benet.
- Men et særdeles ringe bytteforhold grundet meget lave priser på svinekød og mælk kan de ikke selv gøre noget ved, supplerer formand for Vestjysk Landboforening Søren Christensen.
Han foreslår, at finansieringen laves om, så der kan lånes penge over endnu længere tid:
- Og eksempelvis bidragssatserne bør sænkes til et meget lavere niveau.
Søren Christensen peger desuden på, at EU-støtten for 2015 kan udbetales allerede nu for at skabe lidt luft her og nu.