Hos Arla Foods har man i år registreret en markant stigning i antallet af andelshavere, der stopper mælkeleverancerne, fordi deres bedrifter enten går konkurs, ender på tvangsauktion eller ender i brugelig pant, hvor kreditorerne overtager styringen. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

I 2014 var ovenstående årsag til, at 27 Arla-ejere her i landet indstillede mælkeproduktionen. I år er der – pr. 18. august – 49 Arla-andelshavere, som har indstillet produktionen af samme årsager.

- Stigningen i antallet af konkurser blandt vores andelshavere understreger, hvor kritisk situationen er for mange landmænd. På mange gårde er egenkapitalen slidt op af år med store underskud og faldende ejendomspriser. Siden 2009 har det kun være rigtig godt at producere mælk et eller to år, og aktuelt er mælkepriserne så lave, at langt de fleste mælkeproducenter har store underskud, siger mælkeproducent og næstformand i Arlas bestyrelse Jan Toft Nørgaard til Jyllands-Posten.

Han forklarer, at han løbende bliver kontaktet af kriseramte andelshavere.