Her er landmænd garanteret dispensation
NaturErhvervstyrelsen har præsenteret et kort, der viser, hvor der ifølge styrelsen har været usædvanligt koldt
Nu har NaturErhvervstyrelsen så præsenteret et kort, der viser, hvor landmænd er garanteret dispensation.
- Vi har med kortet forsøgt at gøre det så enkelt som muligt for landmændene at søge dispensation fra kravet. Kortet viser, hvor i landet der har været usædvanligt koldt, og hvor landmændene derfor har fået forsinket deres høst. De landmænd, som bor i et område, hvor de gennemsnitligt har haft minimum 12 dages forsinkelse, ligger inden for den blå zone på kortet, siger enhedschef i NaturErhvervstyrelsen Lotte Dige Toft til styrelsens hjemmeside.
Her understreger hun, at andre landmænd uden for zonen langt fra er afskåret fra at få en dispensation:
- Vi ved, at en række landmænd i andre områder også er berørt af usædvanlig vejr. Her er det typisk meget vådt vejr, som i kombination med deres afgrøder og jordbundsforhold giver problemer. De data har vi desværre ikke kunnet trække ind i kortet. Derfor er de landmænd nødt til at sende mere information til os, så vi kan vurdere, om de har stået i en usædvanlig situation.
Landmændene har nu frist frem til 1. september til at søge dispensationen til at få sået efterafgrøderne.
Her kan du se kortet.






































