En landmands indsigelse mod gyldigheden af hans renteswapaftale var ikke forældet eller fortabt ved passivitet, fremgår det af en kendelse fra Retten i Herning.

I foråret 2008 skrev landmanden under på en 30-årig fastrenteswap med en stående hovedstol på 1,6 millioner euro. Men på grund af faldende renter faldt markedsværdien af swappen i en grad, så banken i efteråret 2012 nedlukkede renteswap’en med påstand om misligholdelse. Ifølge banken havde landmanden ikke stillet sikkerhed for den negative markedsværdi, skriver landmandens advokat Thomas Schioldan Sørensen, der er partner i Rödstenen, på sin Linkedin-profil.

Derefter fik landmanden en konkursbegæring på halsen, men den fik han afværget.

Derefter stævnede han banken med påstand om aftalens ugyldighed og erstatning.

Stævningen blev indleveret 5 år efter aftalens indgåelse.

Læs mere om sagen i Effektivt Landbrug torsdag.