Da Have & Landskab lukkede for torsdagens lange, våde og varme udstillingsdag, havde 5.136 fagfolk lagt vejen forbi arealerne i Slagelse.

Det er ikke bare 727 flere end om samme dag på sidste udstilling i 2013; det er også helt uhørt i udstillingens historie, fastslår formand for Have & Landskab, slotsgartner og adjungeret professor ved Have & Landskab Palle Kristoffersen.

- Vi har aldrig prøvet at runde 5.000 besøgende på en enkelt udstillingsdag på Have & Landskab. Og det kan vi være rigtigt godt tilfredse med, da vi praktisk talt havde skybrud fra morgenstunden, og vejrudsigten generelt var styg. Så det regnede meget, men folk de væltede ind alligevel, og alting fungerede på trods af det store publikumstryk.

Han anslår, at det voldsomme formiddagsvejr holdt i omegnen af 500 gæster hjemme.

Fredag er der også mulighed for at deltage i Have & Landskab, og her kan du se fredagens program.