Et nyt samarbejde vil få stor indflydelse på en række vigtige områder.

Sådan lyder det fra VikingGenetics, som oplyser, at et ny samarbejde om en fælles referencepopulation for Holstein er indgået mellem Kinas College of Animal Science and Technology (CAST), det kinesiske landbrugsuniversitet, den kinesiske mejeriorganisation, Center for kvantitativ genetik og genomforskning (QGG), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet og VikingGenetics. NAV er associeret partner.

- Formålet med dette spændende, nordisk-kinesiske samarbejde er at styrke kinesisk og nordisk Holstein avlsarbejde med øget brug af genomisk selektion, forklarer man hos VikingGenetics.

Herfra forventer man, at samarbejdet vil have stor indflydelse på flere områder. For eksempel er forventningen, at sikre, genomiske avlsværdital for nordiske Holstein-tyre vil have en stor eksportfordel for VikingGenetics.