I årets første seks måneder oplevede man relativt mange konkurser i bygge- og anlægsbranchen.

Men måske er den tendens vendt.

- I juli og august har der i snit kun været én byggekonkurs om dagen, lyder det således fra Dansk Byggeri.

Og cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri peger op, at der i øjeblikket er flere nøgletal, der udvikler sig gunstigt i bygge- og anlægsbranchen – blandt andet beskæftigelsen.

- Når der korrigeres for sæsonudsving, steg antallet af konkurser ganske vist fra 256 i juli til 295 i august, men på tremåneders basis er der alligevel sket et markant fald på 21 procent fra perioden marts-maj til juni-august, tilføjer Bo Sandberg.

I årets første otte måneder er 371 byggevirksomheder gået konkurs. På den baggrund forventer Dansk Byggeri cirka 600 byggekonkurser for hele året. Til sammenligning toppede konkursbølgen i 2010, hvor der var 1005 konkurser bygge- og anlægsbranchen.