27 ulve-mistanker på et halvt år
I tre tilfælde i løbet af de seneste seks måneder er der blevet udbetalt kompensation for mistede husdyr, lyder det fra Naturstyrelsen
17 gange er det blevet vurderet på stedet, at der ikke har været tale om et ulveangreb. Ti gange er der indsamlet DNA-prøver fra døde får, lam og kalve for at finde ud af, hvilket dyr, der stod bag angrebet. Ifølge Naturstyrelsen har en prøve fastslået, at en ulv stod bag. Seks gange var det hunde, og i tre tilfælde gav prøverne intet resultat.
- I to af tilfældene uden resultat er der blevet udbetalt kompensation for de mistede husdyr, da det ikke kunne udelukkes, at en ulv havde taget dyrene. Derudover er der udbetalt erstatning ved det ene positive DNA-fund, skriver Naturstyrelsen på sin hjemmeside.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.








































