Dansk Ejendomsmæglerforening mener, at anbefalinger fra udvalg om finansiering i landdistrikter er et skridt i den rigtige retning
Kantstenshusene, de nedlagte landbrug og småbutikkerne i
de danske landdistrikter har i dag fået lidt bedre chancer for, at deres
nuværende ejere ikke bliver de sidste.
Det står klart efter, at udvalg om finansiering af boliger
og erhvervsejendomme i landdistrikter – med deltagelse af Dansk
Ejendomsmæglerforening (DE) – har afgivet deres rapport, som indeholder flere
vigtige anbefalinger, der på sigt kan løsne op for lån til at realisere
boligdrømmene og forretningsplanerne i landdistrikterne.
Udvalget anbefaler, at kunder med en god økonomi, der har
været i stand til at leve for et mindre rådighedsbeløb, end de sædvanlige
grænser, skal kunne få den bedste karakter hos Finanstilsynet, trods et mindre
rådighedsbeløb.
- Vi ser det som positivt for landdistrikterne, at
udvalget anbefaler, at der skal blødes op på kravene til rådighedsbeløb, så der
kan gives lån til boligkøbere i yderområder i de tilfælde, hvor køberen har
vist sig i stand til at kunne leve for et mindre rådighedsbeløb, siger
ejendomsmægler Torben Strøm, der er formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.
Læs mere i den trykte udgave af LandbrugØst på tirsdag.