Veterinærkontrollen på Danish Crowns slagteri i Herning har midlertidigt lukket slagteriet
Der bliver onsdag formiddag ikke slagtet grise på Danish
Crowns svineslagteri i Herning.
Veterinærkontrollen på slagteriet har nemlig midlertidigt
lukket slagteriet. Årsagen er mistanke om svinepest i en gris, der var sendt
til slagtning i Herning, oplyser Danish Crown.
- Den midlertidige lukning er normal procedure ved
mistanke om klassisk svinepest. Svinepest er ikke farligt for mennesker,
skriver Danish Crown på sin hjemmeside.
Der har ikke været udbrud af klassiske svinepest i Danmark
siden 1933.