Dansk Limousine Forening udbyder igen begynderkurset ”Kørekort
til kødkvæg”.
Der er tale om et intensivt minikursus målrettet
producenter med begrænset erfaring med kødkvæghold.
- Kurset appellerer ikke kun til ejere eller kommende
ejere af kødkvæg. Kurset er også et tilbud til ægtefæller eller medhjælpere,
der ønsker at erhverve basisviden om, hvordan man tackler kødkvægets behov,
lyder det fra foreningen.
I løbet af de fem timer, som kurset varer, sætter
kvægbrugskonsulent Ove Madsen fra LMO blandt andet fokus på opstart af
besætning og fodring af ammekøer.
Ifølge foreningen kan deltagelse betyde, at en række
begynderfejl undgås.
Kurset holdes i Bredsten ved Vejle fredag den 29. januar,
og tilmelding er nødvendig.