På årets plantekongres i Herning er økologi og omlægning
blandt emnerne.
Og ifølge Økologisk Landsforening er der stor interesse
for netop økologi blandt planteavlerne. 200 deltagere har således pt. tilmeldt
sig torsdagens øko-spor.
På temamødet ”Omlægning til økologi – markedet og
landmanden” torsdag formiddag lægger markedschef i Økologisk Landsforening
Henrik Hindborg ud med at give deltagerne et brush-up på den økologiske
markedssituation.
- Der er masser af plads i markedet til, at flere landmænd
kan lægge om til økologi. Der er attraktive afregningspriser på økologi inden
for mange produktområder, og vi har udsigt til en længere periode med decideret
mangel på økologiske råvarer, lyder det fra Henrik Hindborg forud for
plantekongressen.
Blandt torsdagens øvrige oplægsholdere er øko-planteavler
Torben Matthiesen, der fortæller om sine erfaringer med omlægning til økologi.
Årets plantekongres finder sted den 20.-21. januar.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.