Antallet af konkurser i landbruget er i år det højeste i 20 år, og et stort antal ser ud til at være på vej, skriver dagbladet Børsen.

Fra november 2014 til november 2015 er der registret 159 konkurser mod lige omkring 100 i hver af de forudgående to 12-månedersperioder, viser tal fra Danmarks Statistik.

Antallet af landbrug i farezonen for at gå konkurs er faldet fra 1.700 til 1.400, svarende til 14 procent af landbrugene, ifølge beregninger fra Seges.

Faldet skyldes, at nogle af landbrugene er gået konkurs og dermed er ude af statistikken, mens andre har kæmpet sig ud af deres økonomiske krise.