Uændret mælkepris i marts

Arlas acontopris for konventionel mælk vil være uændret på alle markeder for marts måned. Det betyder, at Arlas andelshavere igen i marts må nøjes med acontopris på 211 øre/kg for konventionel mælk.

Den fortsatte ubalance mellem udbud og efterspørgsel på konventionel mælk sætter fortsat pres på mælkeprisen, lyder det fra Arla.

- Den signifikante stigning i produktionen i Nordeuropa fortsætter med at øge lagrene af ost og mælkepulver, hvilket resulterer i vedvarende pres på markederne.  GDT auktionen afspejler også dette med en nedadgående tendens, lyder det fra Arla.

For økologerne går det dog noget bedre. Grundet øko-tillægget er der 333,1 øre/kg at hente her. Ifølge Arla fortsætter det det økologiske marked, specielt i Europa, med at være stærkt, og økologisk mælk er fortsat efterspurgt.

- Udsigterne for økologisk mælk for de kommende måneder er fortsat positive, mens markedet for konventionel mælk forbliver usikkert med en nedadgående udvikling, oplyser Arla.

Læs også