Landbrugets dårlige økonomi, og den politiske krise omkring landbrugspakken fyldte godt op på dagsordenen, da LHN holdt generalforsamling forleden i Tinglev.
Regeringens 16-punkts plan for landbruget, oprydningen i love og regler, og ikke mindst ophævelsen af randzonerne og mulighed for gødskning af paragraf 3-arealer. Alt sammen noget som formand for LHN, Jørgen Popp Petersen især anerkender den nu afgåede fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen for.
Og som han i sin beretning afgivet på tysk, gjorde meget for at understrege i forbindelse med LHN´s generalforsamling forleden i Tinglev.
En generalforsamling, hvor netop selvsamme Eva Kjer Hansen skulle have være gæstetaler – resten af historien kender vi nu. Eva Kjer Hansen er nu afløst af den tidligere undervisningsminister Esben Lunde Larsen på posten som miljø- og fødevareminister.
Jørgen Popp Petersen lagde ikke skjul på, at man i landbruget har været yderst tilfredse med Eva Kjer Hansens indsats, og at han ikke forstår den hetz, som han mener hun har været genstand for i medierne.
Internt i Landbrug & Fødevarer noterede Jørgen Popp Petersen sig, at man stadig afventer svar af den medlemsundersøgelse der er foretaget:
- Vi mangler svar fra L&F´s primærbestyrelse med hensyn til hvordan de forholder sig til kritikken i medlemsundersøgelsen. I LHN hjælper vi gerne,vi ser det også som et fælles ansvar.
Læs hele artiklen i avisen LandbrugSyd.