Med hjulene anbragt på fire stankelben kan maskinen færdes hvor det er umuligt at færdes for andre køretøjer.

Danmarks første eksemplar af Menzi Muck maskinen arbejder hos firmaet Yeti i Hedehusene, hvor den løser specialopgaver, blandt andet at rense kanaler ved Damhussøen i Hvidovre og også har været på opgaver langs de sjællandske motorveje.

Det er direktør Lennart Ahlefeldt-Laurvig, indehaver af firmaet Special Maskiner i Rudkøbing, der via Tyskland importerer de schweiziske Menzi Muck maskiner i sit program med udstyr til natur- og landskabspleje.